- bliver mindre tilbøjelig til at udsætte skriveopgaver
Flowskrivning for ph.d.-stipendiater
SKRIV EFFEKTIVT, SKRIV MED GLÆDE
Når du bliver grebet af noget, der fuldstændig opsluger dig – et skriveprojekt, en løbetur, et stykke musik eller en god film – er du i flow. I denne tilstand aktiveres hele din hjerne, og din indlærings- og produktionsevne er optimal.
På kurset Flowskrivning får du input til, hvordan du skaber de bedste rammer og forudsætninger for at være i en produktiv, flydende og glædesfyldt proces med din forskningsrelaterede tekster og skrivning i det hele taget. Flowet og din effektivitet hænger både sammen med dine skrivekompetencer og med din evne til at fordybe dig og opnå kontrol over indholdet af din bevidsthed, altså din generelle måde at tænke på dit skrivearbejde på.
Læringsmål og udbytte
Flowskrivning-workshoppens formål er at styrke din evne til
at skabe en mere effektiv, fokuseret og komfortabel skriverproces, der både
fører til bedre tekster og et mere tilfredsstillende arbejdsliv som
ph.d.-skrivende – og måske også et bedre liv i det hele taget.
Kursets mange konkrete værktøjer, øvelser og refleksioner træner bl.a. din evne
til at diagnostisere din egen arbejdsproces – så du kan ændre og optimere dine
skrivevaner og med øvelsen bliver langt mere produktiv. Det gælder både
antallet af idéer og færdige, gode tekstsider.
Det bliver bedre
Flowskrivning-metoderne adresserer en lang række af de arbejdsopgaver, der er forbundet med at skrive akademiske tekster, bl.a. research, planlægning, forskrivning, gennemskrivning, komponering, feedback og revision. Du
- bliver mindre stresset og sparer tid
- undgår skriveblokering
- får en jævn og produktiv skriveproces
- udvikler et mere naturligt og flydende sprog
- skriver flere færdige sider – og får flere ideer
- bliver mere tolerant i forhold til at skrive dårligt – så du vover mere.
Rent praktisk
vil kurset forløbe som en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og refleksion i plenum og små grupper. Fokus ligger udelukkende på skriveprocessen, ikke på gode råd vedrørende sprog og form.
Du er velkommen til at medbringe en bærbar computer, men det er ingen forudsætning for at deltage. Bogen ’Flowskrivning’ bliver udleveret på kurset. Kurset afholdes på dansk.
ECTS: Kurset i Flowskrivning udløser 1 ECTS.
Underviser: Bo Skjoldborg
Dato: 4. april 2023 kl. 9:30-16:00
Sted: Kroghstræde 1, 9220 Aalborg
Antal pladser: 25
Deadline for tilmelding: 21. marts 2023
OBS: Kurset er kun for ph.d.-studerende ved SSH
Spørgsmål vedrørende praktiske forhold kan rettes til Katrine Søndergaard kes@adm.aau.dk.
Bo Skjoldborg er
forfatter, cand. phil. i dansk og indehaver af kommunikationsvirksomheden
Powerwriting.dk, der løser skrive- og undervisningsopgaver for en række større
danske organisationer og
efteruddannelsesinstitutioner. Igennem mange år har han specialiseret sig i skriveprocesser, hvilket bl.a. har udmøntet sig i kurset ’Flowskrivning – Skriv effektivt, skriv med glæde’, som har tiltrukket mere end 7000 professionelle skrivere fra forskere og forfattere til filmfolk, journalister, tekstforfattere, studerende og andre, der skal skrive meget i forbindelse med deres arbejde.
I 2008 udgav han bogen ’Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’ – og i 2010 ’Skriv så de
reagerer – på jobbet og i det hele taget’ (begge på Dansk Psykologisk Forlag). Bøgerne er siden genudgivet i mange oplag – og i 2019 udkom desuden ’Skriv! Hurtigt og frit’.
Se også: www.powerwriting.dk