Bemærk venligst at kurset er fyldt og vi kan desværre derfor kun tilbyde plads på venteliste pt. (De deltagere som er optaget på kurset har modtaget tilsagn pr. mail)

  • Paper

    Kursusdeltagerne skal indsende et paper på max ti sider. Paperet skal angive navn, titel på PhD-projektet og hvor langt i PhD-forløbet, deltageren er. Paperet skal ikke bruges til at beskrive PhD-projektet som helhed. Det skal være en tekst, som deltageren er i gang med at skrive til afhandlingen og gerne vil have feedback på – det kan være udkast til et indledende eller afsluttende kapitel, en analyse, diskussion eller en artikel. Vi opfordrer deltagerne til at begynde paperet med en kort indledende tekst om skriveudfordringer og skriveambitioner i relation til et eller flere af kursets temaer. Deltagerne bliver inden kurset inddelt i grupper, der skal læse gruppemedlemmers papers og forberede feedback. Papers bliver desuden brugt til målretning af kursets oplæg og øvelser.


  • Description: 

    En uforfærdet tilgang til skrivning kan give et lettere og mere glædesfyldt liv som PhD-studerende og ikke mindst resultere i en PhD-afhandling af høj kvalitet. Formålet med kurset er at give skrivning en plads i hverdagen, at opbygge et forråd af skrivestrategier, og at lære sig selv at kende som skrivende – kort og godt at skabe sig et skriverliv. Deltagerne vil gennem hele kurset arbejde med eget materiale og skrive tekster med udgangspunkt i deres eget PhD-projekt. Kurset bygger på de nyeste indsigter fra skriveforskningen og er samtidig et praktisk ’hands-on’ kursus med masser af tekstproduktion og dialog om egne og andres tekster. Foruden afprøvning af strategier og input til nye vaner kan deltagerne tage fra kurset med tekst, der er lige til at arbejde videre med derhjemme. 

    Kurset er en kombination af oplæg, skrivning og dialog i grupper og på plenum. De tre dage har hver et tema, som vil blive præsenteret på kursets første dag i form af en skrivemodel. Hver dag vil bestå af korte oplæg på baggrund af kursuslitteraturen, guidede skriveøvelser og refleksioner i grupper og plenum. Formålet er, at deltagerne få mulighed for at drøfte deres skriveudfordringer og skrivestrategier med underviserne og de andre kursusdeltagere, og afprøve strategier, der kan bringe deres skrivning videre.

    Dag 1: Fyld værktøjskassen (onsdag kl.10-17.00)

    På dag 1 præsenteres tre elementer i skriveprocessen - vi kalder dem Værktøjskassen, Byggematerialerne og Bygningsværket. På kursets første dag vil vi fokusere på Værktøjskassen. Vi kigger ind i skriveværkstedet, og deltagerne får mulighed for at afprøve og eksperimentere med en række værktøjer og fylde sin egen individuelle skrive-værktøjskasse:

    Hvad ved vi fra skriveforskningen om motivation og vaner? Hvad virker for dig? Hvordan giver du skrivningen den plads og energi i hverdagen, som du ønsker, og som er hensigtsmæssig? Det er spørgsmål, vi vil arbejde med på kursets første dag.

    Formiddagen har overskriften ’Fokus’, hvor deltagerne præsenterer sig selv og deres forskningsprojekt, vi arbejder med modellen og med skrivevaner. Om eftermiddagen er overskriften ’Spørgsmål’, hvor vi arbejder med deltagernes forskningsspørgsmål som styreredskab gennem PhD-forløbet.

    Kl. 15-17 er der mulighed for sparring i mindre grupper.

    Dag 2: Håndter byggematerialerne (torsdag kl. 9-16.00)

    Dag 2 er viet til skrivningens Byggematerialer. Byggematerialerne er tekstens indholdselementer, som fx kan være empirisk materiale, der skal analyseres; litteratur, der skal udvælges og præsenteres eller indledninger og konklusioner, der skal binde teksten sammen. Vi arbejder med, hvordan vi gennem skrivningen kan fokusere tænkningen, skærpe forståelsen og udvælge det rette indhold:

    Hvad består en akademisk tekst af overordnet set? Hvordan fungerer forskningsspørgsmål og abstracts som styringsredskaber? Hvordan skal de forskellige elementer vægtes? Hvordan får du dem til at spille sammen (kohærens)? Hvordan finder du balancen mellem indlevelse i og distance til dit materiale? Det er spørgsmål, vi vil arbejde med på kursets anden dag.

    Formiddagen har overskriften ’Billeder’. Vi arbejder med forskellige former for visualisering: displays, tabeller og modeller som analyse- og formidlingsredskaber. Eftermiddagens overskrift er ’Ord’ og handler om, hvordan man kan udvikle og nuancere sit ordforråd, bevidst brug af metaforer, og brug af sætningsskabeloner.     

    Kl. 15-16 er der mulighed for sparring i mindre grupper.

    Dag 3: Skitser bygningsværket (fredag kl. 9-15)

    Dag 3 har vi fokus på Bygningsværket, som er de teoretiske, metodiske og/eller empiriske felter, som PhD-projektet er rettet mod og bidrager til. Bygningsværket kan være det praksisfelt, hvor forskningen kan gøre nytte. Det kan være en faglig eller politisk diskussion, hvor man kan gøre sin stemme gældende. Og det er naturligvis det eller de forskningsfelt(er), som PhD-projektet er indlejret i eller rettet mod. Bygningsværket er en metafor for det, man gerne vil bidrage til, og lægger op til overvejelser over, hvad ens bidrag består af. Det kan være et nyt perspektiv på et allerede stort og velbeskrevet forskningsfelt, en bro mellem to felter, eller man vil måske gerne vil være med til at ’bygge’ et felt, der kun er sporadisk udforsket. Dagen handler om at skærpe sansen for sin egen stemme og blive bevidst om, hvilket teoretisk, metodisk og/eller empirisk bidrag, man er i gang med at skabe:

    Hvornår er jeg selv og teksten klar til andres blikke? Hvordan kan jeg arbejde med at revidere og løbende forbedre min tekst? Hvordan får jeg den feedback, jeg har brug for? Hvordan kan jeg selv blive en bedre skriver af at give feedback? Det er spørgsmål, vi vil arbejde med på kursets tredje og sidste dag.

    ’Dialoger’ er formiddagens overskrift. Vi arbejder med, hvordan andre mennesker kan bidrage til at skabe klarhed i en tekst og fremdrift i forskellige faser af skrivningen, og hvordan man kan etablere og udvikle skrivegrupper og sund peer feedback. Eftermiddagen har med overskriften ’Produkter’ fokus på tekster, der skrives undervejs i et PhD-projekt. Vi vil desuden hjælpe hinanden med at lægger planer for deltagerens skriverliv fremover. 

  • Kursuslitteraturen er inddelt i to kategorier:

    ·        Obligatorisk læsning: Tekster om skrivning, som giver deltagerne en fælles referenceramme, vi kan trække på i diskussioner og øvelser.

    ·        Anbefalet læsning før eller efter kurset: Bøger, artikler, blogs og digitale mødesteder om akademisk skrivning, livet som PhD-studerende, PhD-skrivegrupper og –vejledning, dygtige forfatteres skriveråd og opmuntring (denne liste vil blive udbygget i løbet af kurset med input fra deltagerne).

    Obligatorisk læsning:

    Barnacle, R., & Dall’Alba, G. (2014). Beyond skills: embodying writerly practices through the doctorate. Studies in Higher Education, 39(7), 1139–1149.

    Burford, J. (2017). Conceptualising doctoral writing as an affective-political practice. International Journal of Doctoral Studies, 12, 17–32.

    Cloutier, C. (2016). How I write: An inquiry into the writing practices of academics. Journal of Management Inquiry, 25(1), 69-84.

    Gravett, K. (ahead-of-print). Disrupting the doctoral journey: Re-imagining doctoral pedagogies and temporal practices in higher education. Teaching in Higher Education, 1-13.

    Langum, V., & Sullivan, K. P. H. (2020). Academic writing, scholarly identity, voice and the benefits and challenges of multilingualism: Reflections from Norwegian doctoral researchers in teacher education. Linguistics and Education, 60.

    Meier, N. & Wegener, C. (2017). Writing with resonance. Journal of Management Inquiry, 26(2), 193–201.

    Morton, J., & Storch, N. (2021). Authorial Voice in Doctoral Writing: Published Advice. In Academic Literacy Development (pp. 165-183). Palgrave Macmillan, Cham.

    Ragins, R. B. (2012). Editor's comments: Reflections on the craft of clear writing. Academy of Management Review, 37(4), 493-501.

    Thurlow, S. (2021). Creativity is for poets and pop singers, isn’t it? Academic perspectives on creativity in doctoral writing. Arts and Humanities in Higher Education20(2), 187-206. 

    Blogpost: http://blogs.lse.ac.uk/lsereviewofbooks/2017/12/15/materiality-of-research-word-matters-words-matter-on-fine-tuning-our-vocabularies-of-academic-writing-to-become-better-writers-by-ninna-meier-and-charlotte-wegener/

    Anbefalet læsning:

    Barley, S.R. (2006). When I write my Masterpiece: Thoughts on what makes a paper interesting. Academy of Health Care Management Journal, 9(1), pp. 16-20.

    Becker, H. S. (2007). Writing for Social Scientists: How to Start and Finish Your Thesis, Book, or Article. 2nd ed. London: University of Chicago Press.

    Goodall Jr, H.L. (2008). Writing Qualitative Inquiry: Self, Stories, and Life. Walnut Creek: Left Coast Press, Inc.

    Kamler, B. & Thomson, P. (2014). Helping Doctoral Students Write: Pedagogies for Supervision. Oxon: Routledge.

    King, S. 2012. On Writing. London: Hodder & Stoughton.

    Maher, M., Fallucca, A., & Halasz, H. M. (2013). Write On! Through to the Ph. D.: using writing groups to facilitate doctoral degree progress. Studies in Continuing Education, 35(2), 193–208.

    Tanggaard, L. & Wegener, C. (2016). A Survival Kit for Doctoral Students and Their Supervisors. Travelling the Landscape of Research. Thousand Oaks, CA: SAGE.

    Wegener, C. (2014). Writing with Phineas. How a fictional character from A. S. Byatt helped me turn my ethnographic data into a research text. Cultural Studies <=> Critical Methodologies, 14(4), 351–360.

    Wegener, C. (2016). Skriv med glæde. En guide til akademisk skrivning. København: Samfundslitteratur.

    Wegener, C., Meier, N., & Ingerslev, K. (2016). Borrowing brainpower – sharing insecurities. Lessons learned from a doctoral peer writing group. Studies in Higher Education, 41(6).

    Blogs:

    https://patthomson.net/

    https://doctoralwriting.wordpress.com/

    https://thesiswhisperer.com/

  • Organizer: Charlotte Wegener, Inst. for Kommunikation og Psykologi

  • Lecturers: Charlotte Wegener og Ninna Meier

  • ECTS: 3

  • Time: 21.-23. september 2022

  • Place: Aalborg Universitet, Campus København
  • Deadline: Tilmelding og paper senest 15. august til hannepc@ikp.aau.dk
  • Optagelse på kurset efter først til mølle – dog fortrinsret for SSH-studerende. Paper indsendes, når deltagerne har modtaget besked om, at de har fået en plads. Man kan ikke deltage uden paper.